tirsdag den 18. april 2017

Maria Helleberg om ”Kvinderne fra Thy” (Live fra Ordkraft)

Lørdag d. 8. April kl. 12.30 på Skråen, Nordkraft, Aalborg.

Lørdag d. 8. April. Vågner omkring kl. 9.30. Står op. Går i bad. Laver morgenmad. Tager ned i byen og køber pynt til min fars forestående 50 års fødselsdag. Tænk engang… 50 år… Så er man altså ved at være nået dertil, hvor det er ok at gå med sokker i sandalerne, bære bæltetaske og bruge flere timer på kryds og tværs. Det er sgu skræmmende. Heldigvis er det hans krise – ikke min. Tager på Nordkraft kl. 12.15. Stine er ikke med i dag. Jeg kommer ind på Skråen og der er propfyldt med mennesker. Igen er der et klart overtal af ældre kvinder, men der er også enkelte mænd til stede. Som Maria Helleberg siger det så fint ”de er jo også en slags individer - trods alt”.

Hun er en populær dame og det undrer mig egentligt ikke. Hun virker skide sød og sjov, hvilket hun også viser sig at være. Især det sidste skinner igennem i hendes oplæg.


Jeg ender med at tage plads på gulvet, hvor der absolut intet udsyn er til scenen, men det er bedre end ingenting. For at komme op på øverste etage skal man gå slalom op ad trappen, så jeg vælger at droppe det allerede inden jeg har givet det et forsøg. Lyden er i det mindste superhøj, så selv halvdøve mennesker med vat i ørene, hørebøffer og en pude over hovedet kan være med. Dejligt.

Maria Helleberg viser sig at være en skide sjov og farverig dame, herunder både i hendes personlighed og tøjstil. Sikke et friskt pust. Hun er definitionen på forfatterlatter og jeg elsker det. Kirstine Grøngaard, som er bibliotekar på Brønderslev Bibliotek stiller spørgsmål til Maria Hellebergs bog ”Kvinderne fra Thy”. Hun starter med at spørge ind til titlen og Helleberg fortæller, hvordan hun selv var helt sikker på, at de ville eliminere alle mandelige læsere med netop den titel. På den anden side er det modsatte køn jo også utroligt spændende, og når man kommer tættere på, er det anderledes end man troede. Husk nu! Mænd er jo rent faktisk også individer! (eller ... I hvert fald ifølge Helleberg, så det stoler vi på).

I arbejdet med ”Kvinderne fra Thy” beskriver hun, hvordan hun fandt dele af historien, som hun ikke tidligere havde kendt til. Blandt andet har hun fundet en kæmpe familie, som hun ikke kendte. Hvis hun selv skal sige det, er hun jo nærmest i familie med hele den nordlige himmelsfære. Og jeg tror hende. Er alle folk i Nordjylland ikke forbundet på én eller anden måde?

Om den historiske roman siger Helleberg, at når man læser om fortiden, tænker man ”nej, godt at jeg ikke levede dengang”, men jo længere man kommer i læsningen, desto flere paralleller kan man trække, hvilket har lært hende meget om tolerance. Selvom det er det samme land, er det en helt anden kultur. På trods af  de begrænsninger, der eksisterer i samfundet, får langt størstedelen nogle gode liv – både dengang og i dag. Hun beskriver det som, at smutte ud af vores normale spændetrøje. Hvis bogen er skrevet på den rigtige måde, kan hun hurtigt glide ind i den, også selvom den handler om 1200-tallets Japan (hvilket også lyder super spændende).

Omkring tilfældigheder, siger Helleberg, at der er mange tilfældigheder i hverdagen, men at det som regel ikke er noget man oplever i romaner. Det er ikke sådan, at hun sidder og tænker ”jeg kunne lige så godt have skrevet det her, men nu skriver jeg sgu noget andet” – det er sgu sjældent!

Maria Helleberg var skide sjov og virkelig skøn at opleve. Hun gjorde virkelig min dag meget bedre – også selvom at resten af dagen stod på rengøring. Det er der sgu alligevel ikke mange, der formår. Tak. Over and out.

Mads Nygaard: ”Ømme ord om Hirtshals Havn” (Live fra Ordkraft)

Fredag d. 7. April kl. 14.15 i Kedelhallen, Nordkraft, Aalborg.

Fredag d. 7.  April. Stine starter dagen på Kroghstræde 3, hvor hun deltager i en gæsteforelæsning af Josefine Klougart. Hun fortæller mig senere, at oplægget var super interessant og jeg bliver lidt irriteret over, at jeg ikke har fået nosset mig sammen til at komme derud. Jeg starter dagen med ud med at være en anelse skidtmads og vælger derfor at se to episoder af Dr. Phil – i øvrigt en fantastisk mand. Havde jeg ikke været syg, ville Josefine Klougart selvfølgelig ikke være blevet skiftet ud med Dr. Phil. Selvom han er fantastisk. Og dejlig. Og god til at lyde klog. Og SÅ meget mere.

Da jeg er kommet i tøjet, lidt over middag (hvilket faktisk er ret tidligt for en universitetsstuderende), mødes jeg med Stine til en kop kaffe på Baresso. Vi skal lige have vendt verdenssituationen og brugt tiden fornuftigt inden turen går til Ordkraft. Forvirringen er stor da vi ankommer kl. 14. Kedelhallen vrimler med folk - mest ældre damer, men i ny og næ dukker der en enkelt forvirret ægtemand op, som er blevet tvunget med på weekendtur til Aalborgs litteraturfestival. Efter den kaotiske start ender vi med at få vores billetter og skynder os hvert til sit. Stine skal op og se Suzanne Brøgger på skråen og jeg skal blive i Kedelhallen for at se Mads Nygaard. Jeg sætter mig ned blandt et utal af ældre damer og venter. Kl. 14.15 går Mads Nygaard på scenen. Han forsøgte faktisk at bryde ind i oplægget, der lå lige inden, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var hans tur til at shine. Hellere komme for tidligt, end at komme for sent.


Mads Nygaard skal læse op fra sit bidrag til bogen
Her Er DK. Bogen er med bidrag fra 217 forskellige personer landet over, herunder er 15 af dem fra dejlige Nordjylland. Bogen skal være med til at give et samlet billede af det danske land set gennem subjektive briller. Mads Nygaard forholder sig til Hirtshals, som nok er det sted han kender bedst. Det er der han er opvokset. Vi kender det jo nok alle sammen. Man kender det som sin egen bukselomme. Alle gadenavnene. Smutvejene. Lydene. Duftene. Man kender Posedamen Dorte, Knallert Kurt og alle de andre særlinge og kantede personligheder, som er med til at gøre byen særlig. De skaber byen. Mads Nygaards bidrag til Her er DK hedder ”Ømme ord om Hirtshals Havn”. Det er en forunderlig historie om en blind fisker og en bulet og rusten fiskekutter. Mads giver udtryk for, at fiskeren er en reel person, som stadig lever. Jeg kunne ikke helt greje, hvorvidt der var en snært af ironi i hans udlæg. Måske er det fordi jeg ikke er nordjyde. I de snart 3 år jeg har boet her, har jeg erfaret, at nordjyder kan være svære at forstå. Og sådan er det.

Mads beskriver, hvordan Hirtshals ikke er det samme længere på grund af den udvikling som fiskeriet har taget. Hvor man førhen ikke kunne se vandet for bare både, er der nu blevet større og større afstand mellem bådene på Hirtshals Havn. Han beskriver det som ”en kulturel kirkegård med en vemodig stemning”. Jeg kender godt følelsen. Min far har nedlagt mit kirsebærtræ i barndomshjemmets baghave. Jeg synes ikke det er fedt. Det er altså en lidt for stor ændring i en lidt for lille have. Men selvom at kirsebærtræet ikke længere blomstrer i baghaven, så kunne jeg ikke forestille mig ikke at vende tilbage til min hjemby igen. Det er jo trods alt der, hvor Posedamen Dorte, Knallert Kurt og alle de andre særlinge hænger ud. Og dem kan jeg sgu ikke undvære på længere sigt.


Mads Nygaard gør stort indtryk på mig og får mig til at tænke over mine rødder og der hvor jeg kommer fra. Mit hood. Tak for det.