Vi starter ud med 5 af de korte, bare lige for at få de ”vigtigste” informationer på plads:
• Hvor bor du, og sammen med hvem?
Jeg bor i rækkehus på Frederiksberg med min mand og min hund
• Hvor mange kopper kaffe drikker du om dagen?
Forsøger ikke at tælle. Men det kan blive helt epidemisk
• Når du skal snacke, er du så til sødt eller salt?
Salt. Eller kiwifrugter. Eller blommer...
• Ryger du?
Nej, men engang i tidernes morgen var det fikst at selskabsryge. Dvs. at man bommede en ryger for en cigaret, og så sad man med den i hånden og lignede noget kulturradikalt fra 1930'erne...
• Hvad er din favorit spise?
Har boet i Italien og lande med ældgammel, nærmest hellig madkultur. Der giver det ingen mening at tale om 'livretter'
Jeg bor i rækkehus på Frederiksberg med min mand og min hund
• Hvor mange kopper kaffe drikker du om dagen?
Forsøger ikke at tælle. Men det kan blive helt epidemisk
• Når du skal snacke, er du så til sødt eller salt?
Salt. Eller kiwifrugter. Eller blommer...
• Ryger du?
Nej, men engang i tidernes morgen var det fikst at selskabsryge. Dvs. at man bommede en ryger for en cigaret, og så sad man med den i hånden og lignede noget kulturradikalt fra 1930'erne...
• Hvad er din favorit spise?
Har boet i Italien og lande med ældgammel, nærmest hellig madkultur. Der giver det ingen mening at tale om 'livretter'
Og så de lidt mere seriøse:
1. Det der med at vide hvad man vil med sit liv, er bare skide svært, i et samfund, hvor der findes flere valg end mennesker til at træffe dem. For nogle mennesker ”ligger det i kortene”, og det må da bare være rart og simpelt. Andre mennesker bruger et årti på at sidde på forskellige hylder, indtil de finder den med deres navn på... Hvornår vidste du at du ville være forfatter? Lå det i kortene, eller har du ledt længe efter hylden med dit navn?
Jeg skrev min første historie inden jeg kom i skole. Det varede til uni og truslen om et almindeligt arbejde, før jeg fattede sammenhængen og renskrev et manus og sendte det til Gads Forlag. De mente sjovt nok ikke at det kunne have interesse for "det moderne menneske"... Gud ved om de ikke har angret det svar et par gange siden da...
Jeg skrev min første historie inden jeg kom i skole. Det varede til uni og truslen om et almindeligt arbejde, før jeg fattede sammenhængen og renskrev et manus og sendte det til Gads Forlag. De mente sjovt nok ikke at det kunne have interesse for "det moderne menneske"... Gud ved om de ikke har angret det svar et par gange siden da...
2. Man kan drømme om mange ting… Man kan drømme om at vinde i lotto, og man kan drømme om at blive en kendt skuespiller. Nogle drømme er realistiske nok til at blive til mål, som man kan prøve at opnå. I den proces finder man muligvis ud af, at det slet ikke var det man drømte om alligevel, og så finder man bare en ny drøm. Og det er der i øvrigt slet ikke noget galt i… Har du på et tidspunkt haft drømme om at blive andet end forfatter, som erhverv?
Det var noget værre rod i min barndom og ungdom. Jeg pendlede mellem alle de jobs jeg blev præsenteret for, så jeg ville både være teolog, gymnasielærer og forfatter. I yuppietiden fablede jeg om en karriere som virksomhedsleder. Når man skriver, så bliver man lidt af hvert.
3. Motivationen for at nå et mål, kan komme mange steder fra. Måske bliver man inspireret af noget eller nogen. Hvad var din første inspirationskilde? Og hvad giver dig inspiration og gode idéer i dag?
Mennesker. Jeg iagttager mennesker.
Mennesker. Jeg iagttager mennesker.
4. Nogle forfattere skriver bedst om natten. Nogle skriver bedst i deres sommerhus, eller måske i et helt andet land. Det kender vi fra os selv, i vores projektskrivnings-perioder. Motivationen kan komme på de underligste tidspunkter… I hvilke rammer er du mest kreativ?
Ikke i flyet! Jeg kan egentlig rette overalt, men jeg vil helst skrive på min yndlings pc, der hvor jeg er vant til at sidde. Men det kan egentlig foregå hvor som helst, bare jeg har muligheden for at slappe af og koncentrere mig. Gerne med musik i baggrunden. Gerne med hyppige afbrydelser.
Ikke i flyet! Jeg kan egentlig rette overalt, men jeg vil helst skrive på min yndlings pc, der hvor jeg er vant til at sidde. Men det kan egentlig foregå hvor som helst, bare jeg har muligheden for at slappe af og koncentrere mig. Gerne med musik i baggrunden. Gerne med hyppige afbrydelser.
5. Man hører af og til om, at en forfatter får en skriveblokade. Det kender vi studerende i øvrigt også til, skal det lige siges. At sidde i flere timer og stirre ind i computerskærmen, imens man græder fordi der er to dage til afleveringsdatoen, og ens hoved ligner en ørken, hvor intet andet end en støvkugle kommer susende forbi i ny og næ… Har du prøvet at have en skriveblokade? Hvordan tror du den opstod, og hvad gjorde du for at komme ud af den?
Når man elsker en bog så højt, at man ikke kan slippe den, når man udgiver den. Når man sidder og ser udover muligheder, og tænker: Intet kan hamle op med den bog jeg lige har skrevet.
Når man elsker en bog så højt, at man ikke kan slippe den, når man udgiver den. Når man sidder og ser udover muligheder, og tænker: Intet kan hamle op med den bog jeg lige har skrevet.
6.At være forfatter er også forbundet med at dele ud af sig selv, på et andet plan end i andre erhverv. Vi kan forestille os, at det må være lidt nervepirrende (men også spændende), at skulle høre folks meninger omkring ens arbejde, fordi der er relativt meget på spil, også på det personlige plan. Og hvad så hvis de ikke kan lide det…. Hvordan ville du håndtere, hvis du fik en dårlig anmeldelse på et af dine værker?
Nu er jeg jo så lykkelig at jeg har MANGE læsere. Så en persons vrede opvejes af andres glæde. Det er egentlig kun hvis en kollega jeg respekterer, reagerer markant negativt, at jeg bliver skræmt. Det er en god idé at blive ved med at tro på egne evner og rettigheder, lige meget hvad.
7. Der kommer flere og flere forfatterskoler og forfatterkurser til landet. Den mest anerkendte er nok Forfatterskolen i København, hvor man allerede skal mestre et hvis niveau for at blive optaget. Og så er der alle de andre, hvor folk kan komme og modtage undervisning i, hvordan man bliver bedre til at skrive. Det lægger op til et, synes vi, ret relevant spørgsmål… Mener du at man kan LÆRE at skrive så godt, at man kan leve af det? Eller kræver det et medfødt talent?
Man kan lære meget. Både af gode lærere, og simpelthen ved bare at skrive. Men det er nok med dette erhverv, som det er med fx. operasang, nemlig at man ikke kan komme i gang uden et talent. Forfatterskolen er for unge, hvor de fleste skrivekurser lader til at være for mere modne mennesker. Jeg har selv prøvet at lede et par kurser, og blev positivt overrakset over kvalitet og mangfoldighed!
Man kan lære meget. Både af gode lærere, og simpelthen ved bare at skrive. Men det er nok med dette erhverv, som det er med fx. operasang, nemlig at man ikke kan komme i gang uden et talent. Forfatterskolen er for unge, hvor de fleste skrivekurser lader til at være for mere modne mennesker. Jeg har selv prøvet at lede et par kurser, og blev positivt overrakset over kvalitet og mangfoldighed!
8. Vi hørte engang en forfatter sige, at man kun skal blive forfatter, hvis man ikke kan lade være. Vi kunne godt tænke os at høre, hvilke råd du ville give til folk som drømmer om at bliver forfatter. Hvad skal man overveje? Hvornår er man ”klar” til at udgive værker? Hvordan tager man skridtet fra skrivebordsskuffen til forlaget?
Lær at nyde processen. Lær at være selv-skeptisk, og ikke selv-kritisk. Lær at lytte til råd, uden nødvendigvis at følge dem. Vær cool og passioneret på samme tid.
Tusind tak til Maria Helleberg, for at svare på vores spørgsmål! Det har været enormt interessant og relevant at læse, og vi håber også at i derude har fået noget ud af det!
